Om Berlin

Berlin - verdens hovedstad?

 

Er Berlin verdens hovedstad? Måske - der er i hvertfald en pragtfuld blanding af nationaliteter overalt, spor fra det gamle Tyskland og nytækning. Skønne monumenter, spisesteder, museer, indkøbsmuligheder, grønne parker med badefaciliteter og især bordtennis, kaffebarer, whiskybarer, tebarer, milkshakebarer, barbarbarer, musikbarer, musik på gaderne, i parker og fra hjerterne.

 

Transportmulighederne er i tip-top. Der er under- og overgrundsbaner, busser og sporvogne, som kører på kryds og tværs af hele Berlin. Det er lidt forvirrende første gang man ser det, men sæt dig ind i det inden du kommer derned. Det er uhyggeligt logisk, når først man fanger fidusen.

 

Men den fedeste måde at opleve Berlin på er at udnytte cyklerne som står i kælderen. På den måde kommer man hurtigt rundt, kan stoppe når man vil, og man opdager det fantastiske ved Berlin. Omgivelserne skifter så hurtigt karakter hele tiden. Pludselig er man midt i noget gammelt møj, med forladte huse, det næste øjeblik i det fineste kvarter, for dernæst at køre igennem en kæmpe park fyldt med liv og afslappethed, så gennem en myldrende indkøbsgade, inden man drejer ned og kører langs floden med de mange spisemuligheder eller måske en sightseeing med båd?

 

Der er en skøn uskreven regel mellem cyklister og fodgængere. Man tager gensidigt hensyn til hinanden. Der er flere steder, hvor det enten er for farligt eller umuligt på grund af brosten at køre på vejen. Derfor kører man stille og roligt på fortovet. Fodgængerne smiler og går lidt til siden, og cyklisterne stopper og lader de ældre, store mennesker eller barnevogne komme forbi!

Er man nervøs for at køre direkte på vejen, så brug de store hovedveje for der er cykelstier!

 

Husk at have euro med hvis du kun har Visa/dankort. Det er nemlig overraskende svært at betale med det. Med American Expres og Mastercard er det dog noget andet.